Fysiske rammer og faciliteter
Botilbuddet består af ordinære lejligheder på ca. 70 kvadratmeter. Der er stue, køkken, soveværelse og badeværelse i lejligheden. Lejlighedens indgang er fra en svalegang.
Der er fælles vaskeri i boligblokken. Vil du hellere have din egne vaskemaskine, er dette også en mulighed.
Dagligdagen
På HSV arbejder vi målrettet med en individuel udvikling af sociale og personlige kompetencer, for at beboerne skal blive så selvhjulpne som muligt.
Vi forsøger at skabe rammerne for en meningsfuld og tryg tilværelse gennem struktur og forudsigelighed i hverdagen. Det er ligeledes et mål at skabe netværk i den udstrækning, borgeren ønsker og magter det.
På HSV bor du i egen lejlighed. Har du brug for hjælp, kan du få støtte fra personalet i din lejlighed eller i fælleslejligheden.
Flere af beboerne har andre tilbud om dagen. Det kan være uddannelse, arbejde eller anden aktivitet, som giver mening for den enkelte borger.
Tilbuddet er for borgere, der har mindre behov for støtte og struktur til at kunne skabe en meningsfuld og selvstændig hverdag. Der er ikke personale til stede i tilbuddet om natten.
Sådan gør du
Kommunen skal visitere dig til et botilbud.
Find mere information
Øvrig information
Hvordan er dit nye lokalområde?
Boligerne ligger i den vestlige del af Aalborg. Der er kort afstand til offentlig transport, og boligerne ligger ikke langt fra Limfjorden og byens centrum.
Der er gode indkøbsmuligheder, sportslige- og kulturelle aktiviteter. Desuden ligger HSV tæt på travbanen, sportsbaner, kolonihaver og lystbådehavnen.