Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Aalborg Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.
Gå ind på den valgte hjemmeside

Hjerneskadekoordinator og hjernerystelseskoordinator

Koordineringsteamet i Aalborg Kommune giver vejledning om håndtering, tilbud og muligheder, hvis du har følgevirkninger efter en erhvervet hjerneskade eller efter en hjernerystelse.

Hjerneskadekoordinatorer

Du kan få råd og vejledning af Hjerneskadekoordinatorerne, hvis du har erhvervet hjerneskade og har behov for en koordineret indsats, når overgangen mellem sygehus og kommune skal planlægges.

Vores opgave er at understøtte helhedsorienterede og sammenhængende rehabiliteringsforløb ved at hjælpe med at skabe overblik og bringe relevante aktører i spil.

Den opgave løser vi i et samarbejde med dig (som borger) samt medarbejdere fra kommunens myndighedsafdeling og medarbejdere fra for eksempel sygehuset.

Som hjerneskadekoordinatorer yder vi også vejledning til sagsbehandlere og personale, der arbejder med hjerneskaderamte.

Kontakt en af hjerneskadekoordinatorerne om tilsendelse af pjece.

 

Hjernerystelseskoordinator

Aalborg Kommunes hjernerystelseskoordinator hjælper voksne personer, der har følger efter en hjernerystelse

  • Du har måske følger efter hjernerystelse?
  • Du er måske pårørende til en, som har følger efter hjernerystelse?
  • Du møder måske mennesker gennem dit professionelle arbejde, der har følger efter hjernerystelse?

Så kan du nu kontakte Aalborg Kommunes hjernerystelseskoordinator Lene Bech.

Her kan du få viden om hjernerystelse samt råd- og vejledning omkring håndtering af følger efter hjernerystelse.

Hjernerystelseskoordinator kan desuden bidrage til en koordineret indsats i samarbejde med øvrige professionelle.

Del indhold

Hjerneskadekoordinator og hjernerystelseskoordinator

Borgmester Jørgensens Vej 2 B
9000 Aalborg
Telefon: 99 82 54 40
Fax: 99 82 54 39 

Marie Kjær Andreasen
Hjerneskadekoordinator, ergoterapeut
Mobil: 31 99 74 75  

Lone Smed Malle
Hjerneskadekoordinator, socialrådgiver
Mobil: 31 99 74 74

Lene Bech
Hjernerystelseskoordinator, socialrådgiver
Mobil: 24 42 26 61