Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Aalborg Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.
Gå ind på den valgte hjemmeside

Tale/sprog Børn

Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland tilbyder udredning og undervisning til børn med tale- og sprogvanskeligheder eller kommunikative vanskeligheder. Desuden tilbyder vi undervisning ved stemme- og stammevanskeligheder, læbe-/ganespalte, oralmotoriske problemer eller andre funktionsnedsættelser.

Tale-/sprogområdet (Børn) tilbyder:Tale-Sprog-Boern

  • Samtidig tværfaglige udredninger og beskrivelser af det enkelte barns sprogfunktioner, sansemotoriske, kognitive/neuropsykologiske funktioner samt sociale udvikling
  • Taleundervisning i grupper og individuelt, bl.a. i Taleskolens fonologi- og obs-grupper
  • Intensiv undervisning af talepædagoger med baggrund i samtidige, tværfaglige udredninger såvel individuelt som i grupper. Forældrene inddrages aktivt i undervisningen.
  • Rådgivning, vejledning og supervision til professionelle.
  • Kurser i forhold til relevante faggrupper inden for børneområdet.

Lovområder

Ydelserne leveres i henhold til Folkeskoleloven, Lov om Social Service og Dagtilbudsloven.

Henvisning

Henvisningsskema (se højre spalte) kan downloades.

Specielt om fonologigrupper for børn i Aalborg Kommune i et samarbejde mellem PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og Taleinstituttet, læs information til forældre i pjece.

Målgruppe og tale-/sprogvanskeligheder

Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland målgruppe er børn, der efter kommunernes indsats har brug for yderligere udredning og undervisning inden for følgende områder:

  1. Tale-/sprogvanskeligheder og kommunikative vanskeligheder (herunder både børn med SLI og mere massive vanskeligheder)
  2. Stemme- og stammevanskeligheder
  3. Massive sproglige vanskeligheder i kombination med andre komplekse problemstillinger
  4. Generelle og multiple funktionsnedsættelser
  5. Svære oralmotoriske vanskeligheder
  6. Læbe-/ganespalte.

1. Tale-/sprogvanskeligheder og kommunikative vanskeligheder

SLI = Specific Language Impairment. Læs mere på Socialstyrelsens hjemmeside.

Definition

Sproget følger ikke den normale udvikling. Sproget er det primære problem hos barnet, og barnets udvikling er normalt inden for andre områder. Sprogvanskelighederne har ikke fysiske årsager så som hørelse eller hjerneskade. (Bishop)

Gruppen af børn med SLI

  • Det er en gruppe med store individuelle forskelle (Sundahl)
  • Det er en uhomogen gruppe med forskellige træk, og der er derfor behov for at udforske og afdække forskelle i gruppen af børn med sprogvanskeligheder
  • Det er ikke et opdragelsesproblem
  • Det er ikke en lidelse knyttet til børn i socialt belastede familier
  • Det kan være en livslang lidelse (Botting)

Typer af vanskeligheder

  • Sproglyde (fonologi)
  • Ordforråd
  • Grammatik
  • Betydning (semantik)
  • Brug af sproget (pragmatik)

Prævalens

  • Internationale studier viser, at 5-7% af alle børn har problemer med at tilegne sig deres modersmål, uden at der findes en åbenlys forklaring (Nasud, Kristine og Lone Sundahl)
  • Børn med SLI har op til 40% risiko for at udvikle adfærdsforstyrrelser eller egentlige psykiatriske lidelser. Det følges ofte af sociale problemer og risiko for at udvikle psykiatriske sygdomme (Lone Sundahl)
  • 55% af disse førskolebørn fortsætter med at have disse vanskeligheder (Botting)
  • Det er ikke udelukkende specifikt. Børnene har som oftest også andre vanskeligheder som f.eks. hukommelsesvanskeligheder både verbalt og nonverbalt.
  • Der er et komplekst mønster af vanskeligheder (Botting)

Hvis et barn har sproglige vanskeligheder, har det sandsynligvis også andre vanskeligheder. Andre områder er påvirket.  (Justice) 

Prognose

  • Tidligere var holdningen: børnene skal have et boost i forhold til sproget. Underforstået: så skal det nok komme.
  • I dag ved vi, at det kan handle om en forstyrrelse, og at vanskelighederne er vedvarende i en eller anden grad. Det er oftest ikke noget, man vokser fra (Botting-undersøgelse: refereret på Aalborg Universitets sprogkonference. Manchester Language Study).

Unge med pragmatiske sprogforstyrrelser har forhøjet risiko for sociale og venskabsbaserede vanskeligheder, når de når voksenalderen. Også i forhold til sprogforstyrrelser uden pragmatiske vanskeligheder.

Studie: Langtidsprognosen for vanskeligheder med sprogindlæring

  • Sprogretarderede børn har neurologisk og/eller psykiatrisk komorbiditet (forekomst af to indbyrdes uafhængige lidelser på samme tid hos samme person) i mere end halvdelen af tilfældene. Sprogretardation var et livsvarigt handicap hos 2/3 af børnene. (Dalby og Elbro, 2009)
  • Alfa og omega er tidlig opsporing og tidlig indsats.
  • Grundig udredning af både sproglige og kognitive vanskeligheder er nødvendigt i forhold til indsatsen.
  • Med vores viden om de langsigtede konsekvenser af SLI er det oplagt, at jo tidligere indsats vi kan tilbyde disse børn, jo bedre. (Sundahl)

2. Stemme- og stammevanskeligheder

Stemmevanskeligheder

Symptomer på stemmevanskeligheder kan være hæshed, stemmetræthed, smerter og ømhed i halsen, manglende kraft på stemmen, ændring i stemmelejet, stemmesvigt, manglende kontrol over stemmen.

Årsagen til stemmevanskeligheder er oftest en uhensigtsmæssig taleteknik, hvilket kan medføre bl.a. sangerknuder (noduli).

Inden undervisning påbegyndes, er det vigtigt, at man er tilset af en øre-, næse-, halslæge.

Efterfølgende kan der eventuelt henvises til Foniatrisk-Logopædisk Klinik på Aalborg Universitetshospital. Undersøgelsen foregår i et samarbejde mellem en ØNH-overlæge fra hospitalet og en talepædagog/logopæd fra Taleinstituttet.

Stammen

Stammen er en forstyrrelse af talerytmen. Barnet, der stammer, ved præcist, hvad hun/han vil sige, men er i det givne øjeblik ikke i stand til at tale flydende pga. en ufrivillig gentagelse, forlængelse eller blokering af en lyd. Det kan være så svært at få ordet frem, at talen går helt i stå.

Blokeringer indebærer, at stemmebånd, tunge eller læber spædes for hårdt og lukker helt eller delvist for passage af luftstrømmen. Nogle gange kan man se medbevægelse som f.eks. stampen i gulvet eller trækninger i ansigtet. Det kan måske også høres, at stemmen stiger. Nogle stammer ganske let og taler derfor forholdsvis ubesværet, mens andre kan have særdeles svært ved at frembringe ord. Stammen starter som et taleproblem, men kan udvikle sig til taleangst, lavt selvværd samt usikkerhed i sociale situationer.

Årsagen til stammen er ukendt.

Prævalens

Forekomsten af stammen i barndommen er størst mellem barnets andet og fjerde år og påvirker ca. 4-5% af en årgang. (Zebrowski)

Størst effekt opnås ved intervention hurtigst muligt efter opstået stammen.

Tidlig identifikation og intervention af børn med stammen og stemmelidelser er tilrådeligt, fordi disse vanskeligheder kan udvikle sig til et livslangt, kommunikativt handicap. (Baker, BM og Blackwell)

3. Massive sproglige vanskeligheder i kombination med andre komplekse problemstillinger

Risikobørn

Med symptomer på sprog samt forsinkelse eller afvigelser inden for f.eks. generel udvikling, socialt samspil, kommunikation, motorik, opmærksomhed, aktivitetsniveau. (Gillberg)

Det er væsentligt, at børn med komplekse problemstillinger og behov bliver mødt behandlingsmæssigt passende og tidligt nok. (Gillberg)

Sprog og komorbiditet  

  • Sproglige vanskeligheder og andre psykiske forstyrrelser optræder ofte sammen.
  • Sprog og ADHD og indlæringsvanskeligheder optræder ofte sammen (Lopez i ADHD artikel)
  • Sprog og autisme
  • Sprogvanskeligheder ses hos børn med autisme. Sprogvanskelighederne er måske dét, der først opdages.
  • Sprog og dysleksi (ordblindhed).

4. Børn med multiple eller generelle funktionsforstyrrelser

Børn med syndromer og med medfødte hjerneskader og deraf følgende kontaktmæssige og kommunikative vanskeligheder

Taleinstituttet tilbyder specialpædagogisk bistand til disse børn ude i de kommunale specialbørnehaver.

Målet med indsatsen er at give barnet de optimale kommunikative muligheder samt at vejlede personer omkring barnet i totalkommunikation.

Indhold

  • undervisning i tale/sprog
  • afprøvning af alternativ kommunikation
  • afprøvning af teknologiske kommunikationshjælpemidler
  • videoanalyse
  • vejledning og undervisning af forældre samt fagpersonale.

5. Børn med svære oralmotoriske vanskeligheder

Børn, som efter grundig udredning og støtte i lokalmiljøet, fortsat har problemer.

  • Oralmotoriske vanskeligheder kan omfatte en mængde forskellige problemer som savlen, generel slaphed i muskulaturen og artikulationsproblemer i form af dysartri, apraksi og dyspraksi. Det er almindeligt, at børn og unge med oralmotoriske vanskeligheder også har problemer med at tygge, drikke og synke.
  • Taleinstituttets Oralmotoriske Team består af talepædagog, ergoterapeut, tandlæge, børnelæge samt evt. diætist.
  • Individuel undervisning eller gruppeundervisning af børn med oraldyspraktiske vanskeligheder.

6. Børn med læbe-/ganespalte

  • Taleinstituttets indsats sker fra 0-3 år i et samarbejde med ganespalteafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet samt de lokale talepædagoger.
  • Bistand fra Taleinstituttets fagpersonale efter barnets 3. år kan rekvireres efter behov.

Beskrivelse af indsats og faggrupper i Tale-/sprogområdet (Børn)

Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjyllands specialiserede tilbud giver rum (den fornødne tid) til en mere omfattende afklaring af barnets sproglige og evt. andre vanskeligheder samt undervisning.

Indsatsen består i

  • Samtidig tværfaglige udredning og beskrivelser af det enkelte barns sprogfunktioner, sansemotoriske, kognitive/neuropsykologiske samt sociale udvikling.
  • Intensivt 10 ugers observations-/udredningsforløb, hvor der foretages tests, screeninger, observation og diagnosticerende undervisning af specialpædagog, talepædagog, børneneuropsykologer, ergoterapeut samt ad hoc pædiater/psykiater.
  • Intensiv undervisning ved talepædagoger med baggrund i samtidig tværfaglige udredninger såvel individuelt som i grupper. Forældrene inddrages aktivt i undervisningen.
  • Rådgivning, vejledning og supervision til professionelle.
  • Rådgivning og vejledning kan også foregå i forhold til udarbejdelsen af pædagogiske handleplaner med henblik på iværksættelsen af de nødvendige indsatser
  • Kurser i forhold til relevante faggrupper inden for børneområdet.

Professor Christopher Gillberg påpeger vigtigheden af den rette indsats så tidligt som muligt: - "Et treårigt barn bliver måske diagnosticeret med en sproglig funktionsnedsættelse af en talepædagog, man påbegynder en intervention og senere i skolealderen, viser det sig, at barnet også har samspilsmæssige og kommunikative vanskeligheder". Derfor mener Gillberg, "at der tidligt bør foretages en tværfaglig udredning foretaget af fagfolk".

Samtidig tværfaglighed - fagpersonerne er dels i gruppen dels i huset og kontaktes og inddrages løbende. Inklusion kræver, at børn med vanskeligheder har fået en grundig udredning, så der herud fra kan arbejdes på en særlig vejledning i forhold til undervisning og øvrige pædagogiske tiltag.

Faggrupper i Tale-/sprogområdet (Børn)

Til at varetage børneområdets ydelser er der flg. faggrupper:

  • specialpædagoger
  • tale-/hørepædagoger
  • logopæder
  • specialister i børneneuropsykologi
  • ergoterapeut
  • ad hoc pædiater, psykiater

Personalet har stor erfaring med og en særlig ekspertise i forhold til de specifikke målgrupper såvel i forhold til anvendelse og vurdering af de enkelte tests samt intervention, idet fagpersonerne udelukkende arbejder med disse specifikke og komplekse problemstillinger.

Personalet har stor viden og erfaring med totalkommunikation i forhold til børn med generelle og multiple funktionsnedsættelser

Med henblik på at sikre den faglige ekspertise i forhold til de komplekse problemstillinger får faggrupperne løbende supervision og vejledning ved nationalt anerkendte specialister samt pædiater og psykiater.

 

Del indhold

Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Borgmester Jørgensens Vej 2 B
9000 Aalborg
Tlf.: 9982 5440
Fax: 9982 5439

 

 

Kontorets åbningstid:
man-ons kl. 8.00-11:00 og 13-14.30
tors-fre kl. 8.00-11:00 og 13:00-14.00
 

  

EAN: 5798 0037 51078
CVR: 29189420
P-nr.: 1018890646

 

Indsatskatalog 2018

Henvisning og bevilling 2018 - voksne

Henvisning og bevilling 2018 - børn

Orientering om henvisninger, se her