Verbal dyspraksi er en talevanskelighed, som findes hos ganske få børn. Kun 1-2 ud af 1000 børn og unge har verbal dyspraksi.

Et barn med verbal dyspraksi har problemer med at planlægge og udføre viljestyrede bevægelser i forbindelse med tale. Barnet ved godt, hvad hun/han vil sige, men har svært ved at koordinere de bevægelser, der danner præcise lyde, stavelser, ord og sætninger. Dette bevirker, at artikulationen bliver famlende og upræcis, og at ord kan udtales forskelligt fra gang til gang.

Barnets tale bliver derfor svær at forstå også for forældre og andre i det nære netværk. Faktorer som ords og sætningers længde og kompleksitet samt barnets dagsform vil ofte påvirke taletydeligheden.

Verbal dyspraksi kan optræde alene eller sammen med grov-, fin- og/eller oralmotoriske vanskeligheder. Årsagen til verbal dyspraksi kendes ikke fuldt ud, men man ved, at det ofte er medfødt, og at det kan afhjælpes.
I Aalborg Kommune arbejder vi for tidligst muligt at igangsætte den rette indsats for børn, hvis talevanskeligheder formodes at skyldes verbal dyspraksi.

Diagnosen verbal dyspraksi er kompliceret at stille. Man har fundet en række kendetegn, som typisk ses ved verbal dyspraksi, men som også kan være tegn på andre tale/sprogforstyrrelser. Udredningsprocessen er derfor omfattende og tværfaglig, og diagnosen er ikke altid entydig eller helt sikker.

Sammen med forældrene kan følgende fagpersoner være relevante i forbindelse med udredningen: logopæd (talepædagog), ergoterapeut, fysioterapeut, læge, psykolog samt barnets dagplejer, pædagoger eller lærere.
Ved mistanke om verbal dyspraksi vil man altid igangsætte en træning, som understøtter den underliggende årsag til verbal dyspraksi, også selvom barnet ikke har fået diagnosen. Barnets respons på træningen kan være med til at afklare, om barnets vanskeligheder skyldes verbal dypraksi. Den endelige diagnose stilles af en speciallæge i hospitalsregi på baggrund af de øvrige fagpersoners og forældrenes beskrivelser af barnets udvikling.

Indsatsen tilrettelægges ud fra barnets samlede situation og behov, og således udløser en diagnose ikke et bestemt træningstilbud. Træningen er intensiv, kontinuerlig og involverer fagpersoner samt barnets nære netværk. Metoderne er anerkendte og baseret på motoriske læringsprincipper. Sammen med den logopædiske træning vil der være fokus på barnets sensoriske og motoriske forudsætninger for tale samt evt. øvrige vanskeligheder.

Fagpersonernes direkte træning med barnet vil være mest intensiv i starten, hvor forældrene oplæres i at varetage hjemmetræning med barnet. Børn med verbal dyspraksi har brug for mange gentagelser. Daglig træning hjemme er derfor afgørende for en god og varig effekt. Da pause kan betyde tilbagegang, er træning nødvendig også i ferier og helligdage.

Barnet og familien følges tæt gennem hele forløbet. Forældrene og de øvrige involverede parter vil regelmæssigt mødes og vurdere, hvilke metoder og indsatser barnet profiterer bedst af. Hvilke fagpersoner, der træner med barnet, kan ændre sig i takt med barnets udvikling.

Hvor længe og i hvilket omfang, der er behov for indsatsen, og hvordan et barn med verbal dyspraksi udvikler sig, afhænger bl.a. af sværhedsgraden, om barnet har andre vanskeligheder, træningsindsatsen samt barnets modenhed og motivation. Man skal indstille sig på, at der ofte vil være behov for daglig træning gennem flere år.

Daginstitutionen/skolen støtter og hjælper barnet med at bruge nye ord og sætninger i hverdagen med fokus på at styrke barnets muligheder for deltagelse i sociale fællesskaber. Institutionen arbejder også med barnets øvrige sproglige og generelle udvikling.

Har du spørgsmål, som ikke er besvaret på denne side, er du altid velkommen til at kontakte PPR eller logopæden i dit barns daginstitution/skole. Logopæden kan ved behov inddrage relevante fagpersoner fra teamet.

• Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
• Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Du kan læse mere i Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse for børn med verbal dyspraksi, som findes på Socialstyrelsens hjemmeside eller på Dyspraksiforeningens hjemmeside