Fysiske rammer og faciliteter
Tilbuddet ligger i etplansbyggeri, bestående af 10 2 værelses lejligheder. Der er en lille terrasse til hver lejlighed. Der er følgende fællesfaciliteter: køkken, stue, vaskebryggers og 2 store terrasser.
Lejlighederne er ikke egnet til svært handicappede.
Fællesarealerne er røgfrie, og det er ikke tilladt at holde husdyr.
Dagligdagen
Der ydes individuelt tilbud om støtte og vejledning med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, således at borgeren oplever størst mulig grad af selvværd og livskvalitet.
Støttens indhold aftales mellem borger og pædagog, der gives f.eks. støtte til tandlæge- /lægebesøg, indkøb, frisør, vasketøj, rengøring samt hjælp til personlige papirer.
Botilbuddet tilbyder deltagelse i en årlig fællesrejse af op til 5-7 dages varighed.
Tilrettelagt ud fra de enkeltes ønsker og behov.
Borgerne benytter sig af de aktivitetstilbud der er i lokalområdet.
Der er tilknyttet en bus til botilbuddet, kørsel afregnes efter kørte kilometer.
Sådan gør du
Kommunen skal visitere dig til et botilbud.
Hvis du har behov for en bolig, kan du henvende dig til Visitationsenhed Voksen - Handicap (V/H) på tlf. 9931 3281.
Åbningstiden er fra 8 til 15, og 8 til 17 om torsdagen.
Øvrig information
Botilbuddet er placeret midt i Gandrup By, tæt ved indkøbsmuligheder og busforbindelser.