Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Aalborg Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.
Gå ind på den valgte hjemmeside

Botilbuddet Langbrokrovej

Botilbuddet er for psykisk udviklingshæmmede borgere, som til en vis grad er selvhjulpne og selvstændige, men som har brug for døgndækning. Det forventes, at borgerne deltager i dagsbeskæftigelse.
Adresse  Langbrokrovej 1B
9310 Vodskov
Vis På kort (åbner i nyt vindue)
Telefon  2520 0228 (ass.l)/23269044 (leder)
Leder  Rikke Cassøe Jørgensen (ass.l)/Hanne Juul (leder)
Antal pladser  12

Fysiske rammer og faciliteter

Tilbuddet ligger i etplansbyggeri bestående af 12 2 værelses lejligheder, fordelt på 2 grupper med 6 lejligheder i hver.

Der er en lille terrasse til hver lejlighed. Der er følgende fællesfaciliteter til de 2 grupper: køkken, stue, vaskebryggers og 1 stor terrasse.

Lejlighederne er ikke egnet til svært handicappede.

Fællesarealerne er røgfrie, og det er ikke tilladt at holde husdyr.

Dagligdagen

Der tilbydes individuel støtte. Støttens indhold aftales mellem borger og pædagog, der gives f.eks. støtte til tandlæge- /lægebesøg, indkøb, frisør, vasketøj, rengøring samt hjælp til personlige papirer.

Botilbuddet tilbyder deltagelse i en årlig fællesrejse af op til 5-7 dages varighed.

Tilrettelagt ud fra den enkeltes ønsker og behov.

Borgerne benytter sig af de aktivitetstilbud der tilbydes i Aftenskolen Studievej (tilbud der henvender sig til fysisk og psykisk handicappede) F.eks.: Hockey, bowling m.m.

Der er tilknyttet en bus til botilbuddet, kørsel afregnes efter kørte kilometer.

Sådan gør du

Kommunen skal visitere dig til et botilbud.

Hvis du har behov for en bolig, kan du henvende dig til Visitationsenhed Voksen - Handicap (V/H) på tlf. 9931 3281.

Åbningstiden er fra 8 til 15, og 8 til 17 om torsdagen.

Øvrig information

Botilbuddet er centralt placeret i Vodskov, tæt ved indkøbsmuligheder og busforbindelser.

Der er faste regler for, hvordan vi opbevarer og håndterer dine penge og værdier, når du bor i botilbud.