Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Aalborg Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.
Gå ind på den valgte hjemmeside

Botilbuddet Violen

Violen er et botilbud til 14 borgere. Alle har omfattende, varige nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Aflastningstilbuddet har 4 pladser, som benyttes af borgere som bor hos deres forældre.
Adresse  Studievej 19
9400 Nørresundby
Vis På kort (åbner i nyt vindue)
Telefon  9931 7833
Leder  Marianne Sørensen
Antal pladser  14

Fysiske rammer og faciliteter

Botilbuddet er opført i et plan og opdelt i 5 boliggrupper med 6 2 værelses lejligheder i hver. Violen udgør de 3 boliggrupper.

Til hver gruppe er der fællesstue og fælles køkken. Den enkelte lejlighed er på 45 kvadratmeter med eget badeværelse, stue og tekøkken. Stue og soveværelse er adskilt af skabe. Hver lejlighed har egen tilhørende terrasse.

Der er wellnessrum, sanserum og et aktivitetsrum, som kan benyttes af alle. Tilbuddet har endvidere flere centralt placerede terrasser og fælles have.

Dagligdagen


Alle har behov for omfattende individuelt afstemt hjælp og støtte til såvel de personlige som praktiske gøremål.

Borgerne er hjemme på Violen om dagen, hvor der tilbydes forskellige aktiviteter/oplevelser, f.eks. sang og musik, motion m.m.

Derudover tilbydes ledsagelse til indkøb, bank samt diverse lægeundersøgelser m.m.

Violen har egen bus, som borgerne kan benytte til f.eks. indkøb, ture til skov og strand, musikarrangementer m.m.

Tilbuddet har døgndækning, med vågen nattevagt

Botilbuddet tilbyder deltagelse i en årlig fællesrejse af op til 5-7 dages varighed.

Tilrettelagt ud fra den enkeltes ønsker og behov.

Aflastningstilbuddet er et fleksibelt tilbud om ophold i hverdagsperioder, weekends og ferieperioder. Der er sædvanligvis lukket mellem jul og nytår.

Opholdene tildeles i moduler løbende fra mandag til torsdag eller torsdag til mandag. Der tages så vidt muligt hensyn til pårørendes ønsker.

Der tilbydes aktiviteter afstemt efter den enkeltes ønsker og behov.

En forudsætning for at modtage tilbuddet er, at borgerne er i dagbeskæftigelse. Aflastningstilbuddet har ikke en akutplads. Der er ikke mulighed for at medbringe husdyr.

Sådan gør du

Kommunen skal visitere dig til et botilbud.

Hvis du har behov for en bolig, kan du henvende dig til Visitationsenhed Voksen - Handicap (V/H) på tlf. 9931 3281.

Åbningstiden er fra 8 til 15, og 8 til 17 om torsdagen.

Øvrig information

Botilbuddet er placeret i rolige omgivelser omgivet af grønne arealer i Nørresundby. Tæt på flere dagligvarebutikker og bank. Der er endvidere rigtig gode busforbindelser i gåafstand fra tilbuddet.

I nærområdet findes flere lignende tilbud, og der er gode muligheder for aktiviteter på tværs. Vi har aftenskolen som nabo, der tilbyder aftenskoleforløb 2 gange årligt.

Der er faste regler for, hvordan vi opbevarer og håndterer dine penge og værdier, når du bor i botilbud.

Det har vi lavet en folder om:
"Din økonomi, når du bor i et botilbud eller får bostøtte i Aalborg Kommune"

Venteliste

Antal på Venteliste:4
Gennemsnitlig antal dage på venteliste:588
Antal personer fra andre kommuner på venteliste:2
Antal fordelte ventelistepladser i det foregående kvartal:0