Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Aalborg Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.
Gå ind på den valgte hjemmeside

Botilbuddet Vester Hassing

Målgruppen er borgere med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som typisk har behov for hjælp til de fleste daglige funktioner.Tilbuddet henvender sig til voksne med henblik på varigt ophold
Adresse  Nåleøjet 70
9310 Vodskov
Vis På kort (åbner i nyt vindue)
Telefon  9982 7146 (ass.l)/23269044 (leder)
Leder  Hanne Lindholm Sørensen (ass.l)/Hanne Juul (leder)
Antal pladser  30

Fysiske rammer og faciliteter

Botilbuddet er i et plan og opdelt i 5 grupper med 6 lejligheder i hver. Til hver gruppe er der fælles køkken og opholdsstue.

Hver lejlighed er på 43 m2 med eget badeværelse og tekøkken. Til hver lejlighed er der en lille terrasse og desuden en fælles terrasse til hver gruppe. Botilbuddet har et wellness-rum samt et aktivitetsrum.

Dagligdagen

Borgerne benytter eksterne dagtilbud.

Der gives individuel støtte og hjælp i forhold til den enkeltes behov og ønsker.

Støtten kan f.eks. være til indkøb, lægebesøg, frisør, skovtur, hjemmebesøg m.m. Der er tilknyttet 3 busser med lift og en personbil til botilbuddet.

Borgerne benytter eksterne dagtilbud.

Botilbuddet planlægger mange forskellige aktiviteter i løbet af året, f.eks. sportsarrangementer, Wellness, musik, filmaftener, gymnastik, fællesspisning.

Sådan gør du

Kommunen skal visitere dig til et botilbud.

Hvis du har behov for en bolig, kan du henvende dig til Visitationsenhed Voksen - Handicap (V/H) på tlf. 9931 3281.

Åbningstiden er fra 8 til 15, og 8 til 17 om torsdagen.

Øvrig information

En af grupperne er målrettet borgere med autisme.

Tilbuddet har døgndækning med vågen nattevagt.

Botilbuddet tilbyder deltagelse i en årlig fællesrejse af op til 5-7 dages varighed.Tilrettelagt ud fra den enkeltes ønsker og behov.

Botilbuddet er placeret i et naturskønt område, med dejlig stor have. Haven er indrettet med mulighed for mange forskellige aktiviteter. Er tæt placeret ved indkøbsmuligheder og busforbindelser.

Der er faste regler for, hvordan vi opbevarer og håndterer dine penge og værdier, når du bor i botilbud.