Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Aalborg Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.
Gå ind på den valgte hjemmeside

Botilbuddet Helgolandsgade

Botilbuddet Helgolandsgade er et botilbud for yngre/midaldrende borgere med sindslidelse, som har behov for tryghed og støtte til at klare sig i selvstændig lejlighed.
Adresse  Helgolandsgade 23, st.
9000 Aalborg
Vis På kort (åbner i nyt vindue)
Telefon  9931 4675 / 2520 3688
Leder  Kent Langkjær
Antal pladser  13

Fysiske rammer og faciliteter

Botilbuddet er etableret i en opgang og består af 13 individuelle lejligheder.

Der er tre et-værelses lejligheder på 41 m2, som indeholder stue med køkken, stort badeværelse og en lille entré. Der er 10 to-værelses lejligheder på 71 m2, som indeholder stue, soveværelse, køkken, stort badeværelse og entré.

Der er en fælles lejlighed i stueetagen og i kælderen er der opbevaringsrum til hver enkelt lejlighed, fælles vaskeri og et stort fælles rum med mulighed for at spille bordtennis og lave forskellige aktiviteter.

Botilbuddet Helgolandsgade giver således mulighed for både et privatliv i egen lejlighed og et fællesskab med ligestillede.

Der er elevator i ejendommen, og lejlighederne er indrettet delvist handicapegnet.

Husdyr er ikke tilladt.

Dagligdagen

I Helgolandsgade gennemgår den enkelte en målrettet individuel udvikling af personlige og sociale kompetencer.

Der arbejdes rehabiliterende med at støtte den enkelte i at komme sig helt eller delvist over en sindslidelse.

Botilbuddet Helgolandsgade fungerer som et hjem, der kan rumme og imødekomme beboernes skiftende behov, så den enkelte beboer får en tilfredsstillende og meningsfuld hverdag.

Der er personale til stede i dag- og aftentimerne.

Sådan gør du

Kommunen skal visitere dig til et botilbud.

Hvis du har behov for en bolig, kan du henvende dig til Visitationsenhed Voksen - Handicap (V/H): 9931 3281 eller
E-mail: Bevokhan@aalborg.dk

Åbningstiden er fra 8 til 15 og 8 til 17 om torsdagen.

Øvrig information

Botilbuddet er beliggende i Aalborgs vestby tæt på indkøbsmuligheder, grønne områder, friluftsbad, svømmehal med motionscenter, Aalborg Station, tennisbaner, bådehavn, bibliotek og kunstmuseum.

Der gode busforbindelser.