Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Aalborg Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.
Gå ind på den valgte hjemmeside

Botilbuddet Kedlen

Botilbuddet Kedlen er et døgndækket botilbud til borgere med sindslidelse. Borgerne kan have en kombination af diagnoser.
Adresse  Henning Smiths Vej 7
9000 Aalborg
Vis På kort (åbner i nyt vindue)
Telefon  3199 4699 / 2291 6574
Leder  Uffe Skals Ladefoged
Antal pladser  7

Fysiske rammer og faciliteter

Botilbuddet består af syv et-værelses lejligheder med thekøkken og eget bad og toilet.

Der ud over er der et stort fællesrum med køkken med rummelighed og god atmosfære. Fra fællesrummet er der direkte adgang ud til lille terrasseområde.

Der er tilknyttet et vaskeri til botilbuddet.

Der er faste regler for, hvordan vi opbevarer og håndterer dine penge og værdier, når du bor i botilbud.

Det har vi lavet en folder om:
"Din økonomi, når du bor i et botilbud eller får bostøtte i Aalborg Kommune"

Dagligdagen

Der tages højde for de særlige udfordringer, der er knyttet til målgruppen, og der arbejdes efter en målrettet, koordineret indsats.

Formålet er at understøtte den enkeltes udviklingsproces og skabe livskvalitet.

Medarbejderne yder primært hjælp og støtte til udvikling, når det er muligt og omsorg, når det er nødvendigt.

Beboerne kan få hjælp til opfyldelse af basale behov, til at have privatliv og hjælp og støtte i hverdagen.

Der er personale til stede døgnet rundt.

Sådan gør du

Kommunen skal visitere dig til et botilbud.

Find mere information

Øvrig information

Kedlen ligger i Aalborg Vestby med gode muligheder for at benytte sig af alle byens tilbud. Der er gode busforbindelser fra botilbuddet.