Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Aalborg Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.
Gå ind på den valgte hjemmeside

Terapiforløb

Drama eller psykomotorisk træning vil være nødvendigt for de fleste af de borgere som deltager i et forløb hos VAMiS. Dette foregår sideløbende med lærings- og mestringsforløbet i VAMiS.

Psykomotorisk terapi 

Psykomotorisk terapi er en metode, hvor vi arbejder med opfattelse af kroppen og dens bevægelsesadfærd. Psykomotorisk terapiforløb foregår en gang om ugen i lektioner af 90 minutter. Forløbet består af 29 moduler, men et modul kan godt strække sig over flere lektioner afhængigt af gruppens størrelse og evne til lære. 

Terapiforløbet er rettet mod kropsbevidsthed, hvor vi fokuserer på: 

  • kropssignaler,
  • vejrtrækning,
  • afspændingsteknikker,
  • mindfulness (træning af sindet)

Vi arbejder desuden med intervention gennem fysisk træning som adfærdsalternativ. Det kan fx være sport- og bevægelsesaktiviteter, som er velkendte for deltageren.

Dramaterapi 

Dramaterapi er et forløb på 22 moduler, som understøtter lærings- og mestringsforløbet. I dramaterapi arbejder vi metodisk med følgende processer:

  • forandring
  • udvikling
  • forarbejdning
  • integration.

I forbindelse med ovenstående processer har dramaterapi specielt fokus på:

  • udtryk 
  • undertrykkelse af følelser
  • reflektionsevne
  • selvopfattelse
  • social interaktion
  • sociale færdigheder.

Et modul kan vare flere lektioner, afhængig af gruppens størrelse og deltagerens indlæringstempo.

Del indhold